23948sdkhjf

Ekstremt dårlig timing: Skulle åbne sin nye isbutik to dage efter nedlukning

Kenneth sagde sit gode job op for at satse på en karriere som selvstændig issælger.

48-årige Kenneth Jørgensen syntes ellers, at han havde forberedt sig godt, da han droppede sit job som ejendomsmægler i Svendborg og købte en isbutik i gågaden for at udleve sin gamle drøm om at blive selvstændig. 

Og 300 liter hjemmeproduceret is stod da også klar til åbningen af butikken to dage senere, da statsminister Mette Frederiksen onsdag d. 11. marts tonede frem på skærmen og lukkede Danmark ned, fortæller Kenneth Jørgensen til Fyens Amts Avis. 

Nu handler det hele om overlevelse for den lille isbutik, der ikke har holdt rigtigt åbent så meget som en time. 

- Man arbejder i døgndrift for at have alt klar, og oppe i hovedet sætter du dig op til det. Man ved, hvad der skal ske hver time mandag, tirsdag, onsdag - og så kommer man hjem og ser statsministeren i fjernsynet. Shit, tænker du. Hvad kommer det til at betyde? Det er en vanvittig rutsjebanetur - som at køre 200 kilometer i timen og så holde bomstille sekundet efter, forklarer Kenneth Jørgensen, der selv kalder det "ekstremt dårlig timing".

I dag har butikken Gelato åbent for takeaway fire timer om dagen. 

Kommenter artiklen (1)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.106